(Endelig en fornuftig E-mail service)

Hjælp til webmailen

KlikPost's webmail bruger teknologier fra web 2.0, heriblandt "Ajax" for at give dig den bedste oplevelse af at bruge webmailen i dit daglige arbejde. Alt i alt betyder det at den ligner mere et almindeligt program, end en webside. F.eks. kan du trække en mail over i en anden mappe, bruge tastaturet mm.



Markering af E-mails

I midten af skærmbilledet har du meddelelsesoversigten. Her vises hver mail som en linie og du kan markere mails ved at klikke på emnet. Klikker du på afsenderen vil du komme til skrivevinduet og skrive en mail til afsenderen du klikkede på. Når en mail er markeret, får den en rød baggrundsfarve. Du kan markere flere mails ved at klikke på den første mail du vil markere og derefter holde "Shift" tasten nede på tastaturet, imens du klikker på den sidste. Du kan også til- eller fravælge enkelte mails ved at holde "Ctrl" tasten nede. Det er same måde som du markerer filer i Windows.

1.: Webmailens områder



Øverst i skærmbilledet ser du en række knapper. De bruges til at vælge hvilken funktion i webmailen du vil arbejde med. Når du lige har logget ind, er du i "E-mail". Du kan skifte til andre områder ved at klikke på den tilsvarende knap. Når du er færdig, bør du huske at logge af, så en anden ikke kan bruge din mail.

2.: Meddelelsesoversigtens knapper


Knappernes funktion er beskrevet herunder:
  1. Opdater meddelelsesoversigten for at se om der er kommet nye mails. Der checkes i øvrigt automatisk med et bestemt interval
  2. Skriv ny meddelelse
  3. Svar på den valgte meddelelse
  4. Svar til alle modtagere af den valgte meddelelse
  5. Videresend den valgte meddelelse
  6. Slet valgt(e) meddelelser
  7. Udskriv valgte meddelelse

3.: Søgning


Du kan søge i meddelelsesoversigten ved at skrive søgeord her og trykke på enter.

4.: Mappeoversigt

Her vises mapperne på din konto. Du kan tilføje flere under "Personlige indstillinger". Meddelelser kan trækkes over og slippes i en mappe for at flytte dem - fuldstændig som når du flytter filer i Windows.

5.: Vælg...

Her kan du klikke for at vælge henholdsvis alle, ulæste eller ingen meddelelser.

6.: Disk forbrug

Viser hvor mange procent du har brugt af din plads.

7.: Sidenavigation

Der vises som standard 40 mails på en side (kan ændres under "Personlige indstillinger") og hvis du vil se meddelelser ældre end det skal du bladre tilbage her.

Forside | Opret gratis konto | Funktioner | Professionel hosting
Forklaring af POP3 og IMAP | Annoncering | Hjælp | Kontakt os
Servicen udbydes af IKT Partner. Copyright © 2008 IKT Partner